Første nederlag i 11 kampe


Herrerne spillede i weekenden ude mod Virum, hvilket endnu var det eneste hold Lemvig ikke havde slået. Det skulle vise sig at forblive sådan.

 

Hjemmeholdet kommer bedst fra start i lørdagens kamp, og bringer sig hurtigt foran. Lemvig kommer dog tilbage og udligner ved stillingen 13-13, hvorefter Virum igen trækker fra. Virum holder en forholdsvis god føring perioden ud, der ender med at lyde på 26-17.

Der var brug for mere fokus på afslutninger fra Lemvigs side, da alt for mange lette chancer var blevet misbrugt de første ti minutter, samtidig havde man brug for at stoppe et varmt hjemmehold, da 26 point var lige til den gode side. Begge dele lykkedes og udeholdet æder sig stille og roligt ind i kampen igen, ved stillingen 27-29. Her følges holdene ad til en periode stillingen med Lemvig i front 41-42.

Anden halvleg skulle vise sig at blive lige så tæt og intens som den første, med to hold der kæmpede for at få den bedst mulige start på det nye år. Holdene skiftes til at score hele vejen gennem 3. periode, og stillinger er derfor også helt tæt inden de sidste ti minutter, hvor der står 61-64 til Lemvig.

Fjerde periode var bestemt ingen undtagelse, begge hold har svært ved at score, men det lykkedes dog Lemvig at skabe et hul på 8 point, 4 minutter før tid, og en sejr begynder at ligne en realitet. Men det skal hurtigt vise sig at Virum ikke har tænkt wsig at give op, og få minutter senere er det udlignet ved stillingen 73-73 med to minutter igen. Lemvig formår endnu en gang at bringe sig foran med 2, men fejler derefter dumt i den anden ende hvilket giver to skud, det ene skud giver scoring, mens det andet misses. En turnover af Lemvig og endnu en fejl sender endnu en gang Virum på linjen, med samme resultat. Lemvig har nu bolden ved stillingen 75-75 med 20sek igen. Desværre ender det med en angrebsfejl og Virum bold blot to sekunder før tid. Virum tager timeout og får sat et spil op, de brænder deres skud, men får alligevel angrebsreboundet og smidt bolden i kurven lige inden hornet og nederlaget er en realitet. Kampen ender dermed 77-75.

 

Points for Lemvig: Søren Flæng 21, Mads Kristensen 16, Dominick Reid 14, Mikkel Andersen 7, Ben Ireland 6, Niththilan Muralis 6 og Kalin Varbanov 5.