Truppen er klar til Dameligaen



I Lemvig Basket er vi ved at være klar til at tage hul på endnu en sæson i Dameligaen. I år skal vi for første gang forsvare en titel, og vi glæder os til at tage alle udfordringerne op. Truppen til denne sæson byder både på gensyn med kendte navne og som altid er der også nye navne og ansigter, som vi skal lære at kende.

Igen i år er truppen præget af mange nationaliteter. Vi har i år spillere fra Bulgarien, Ungarn, Makedonien, Litauen, USA og Danmark. TIl at styre dem er trænerteamet med Peter Jensen og Nick Perioli klar til at få sætte retningen endnu en gang.

Heldigvis har vi i år flere spillere tilbage fra sidste sæsons succesrige hold. Ivana Udovalieva og Reka Fejes er truppens mest rutinerede spillere, og det giver naturligvis dem et særligt ansvar. Med fra sidste sæson er også tvillingerne Ani og Megi Kolyandrova fra Bulgarien og deres landsmand Yana Kozhuharova. De har i år fået følgeskab af Kamilia Andonova som fuldender det bulgaske firkløver.

Fra USA er Kaitlyn Mathieu tilbage i Lemvig efter et år med erfaringer fra Makedonien og Luxemburgh. Sidst Kaitlyn var i Lemvig var hun en af de største profiler i Dameligaen, og vi er glade for at have hende tilbage igen. Med sig over Atlanten har hun Lisa Murphy og Deanna Mayza, som begge lige har afsluttet deres collegeuddannelse. Det er to spillere på et højt niveau, og vi glæder os til at få glæde af deres kvaliteter.

Det lokale islæt består i denne sæson af Anika Jakobsen, Lousie Sørensen, Okako Adika og Oto Adika. De er naturligvis centrale for både holdet og klubben. Ambitionen er af få flere unge spillere med omkring holdet, og udover disse fire er der heldigvis unge talenter på vej, som vi glæder os til at se i truppen om få år.

Sidste tilføjelse til truppen er Dovile Bauzaite fra Litauen, som er en ung spiller uden så meget erfaring, men som vi ser som en spændende tilføjelse og er med til at give den nødvendige bredde, som skal til for at klare sig i en jævnbyrdig Dameliga.

Alt i alt er vi meget glade for truppen og sammensætningen af spillere. Foreløbig er de i fuld gang med forberedelserne til sæsonen, men vi glæder os til at se dem i kamp, når Dameligaen starter med hjemmekampen mod de forsvarende mestre fra Virum den 30. september.