Oto Adika kæmper videre for Lemvig Basket


I sidste sæson var Oto Adika for første gang for alvor med i truppen omkring Dameligaen, og som for alle unge spillere er det en proces, som tager tid at finde sig til rette på det højeste niveau. Men Oto gik ind til opgaven med et smil og masser af gå på mod. Derfor er vi også glade for at have hende med igen i den kommende sæson. Vi ser især frem til at Oto Adika nu kan udvikle sig gennem at være med på holdene i både Dameligaen og 2. Division. Det vil give optimale muligheder for at udvikle hendes talent yderligere. I 2. Division vil hun få et stort ansvar, mens hun med Dameligaen kan hente gode erfaringer, og styrke det talent hun har. Oto Adika er som type meget beskeden og går ydmyg til opgaven, men hun har nogle spillemæssige styrker, som hun kan bygge videre på og udnytte sit potentiale ud fra i endnu højere grad. Så vi ser frem til at følge Oto i den kommende sæson og glæder os til flere smil.