Lemvig Basket i pokalfinalen


For anden gang er Lemvig Basket kvalificeret til pokalfinalen for damer. Det skete torsdag aften, da Åbyhøj efter en tæt kamp blev besejret med 80-74 i semifinalen.

Kampen bød på en første halvleg, hvor hvert hold dominerede en periode. I de første ti minutter sad Lemvig på spillet, og efter en nervøs start af begge hold, kunne hjemmeholdet bygge en føring på 26-7 op. I de næste ti minutter vendte kampen totalt, og det var Åbyhøj som styrede kampen. Lemvig sløser for meget, og kun en gang lykkedes det at få en regulær scoring i kurven. Så Åbyhøj kunne vinde perioden 5-23 og dermed holde kampen helt åben med stillingen 31-30 ved halvleg.

Kampens to sidste perioder var til gengæld helt lige. Det gav en intens og underholdende kamp, som begge hold havde stor ære af. Lemvig fastholder størstedelen af tiden en smal føring, men Åbyhøj er effektiv på deres muligheder, især fra straffelinjen. Før de sidste ti minutter af afstanden blot 3 point mellem holdene, og der går kun få minutter af sidste periode inden Åbyhøj har udlignet til 57-57. Dermed er der for alvor åbnet op for en spændende afslutning. Ingen af holdene vil give sig, og det giver mange intense situationer. Det sker især fordi Åbyhøj forsøger at holde et aggresivt forsvar, mens Lemvig gerne vil udnytte den fysiske fordel. 

Midt i sidste periode scorer først Ivana Udovalieva og dernæst Okako Adika to point til en føring på 65-59 og det begynder at ligne et lille overtag. Men Enna Pehadzic har fundet storspillet og med 3 point halverer hun afstanden. Åbyhøj kommer også på 65-65 inden Lemvig tager føringen tilbage med 3 point af Ivana Udovalieva efterfulgt af 2 point fra Kaitlyn Mathieu. Åbyhøj presser på til det sidste, men Lemvig holder hovedet koldt og fastholder føringen og får en forløsende sejr.

Lemvig kan nu forberede sig til pokalfinalen mod Stevnsgade. Kampen afvikles den 16. januar i Forum Horsens.

Lemvigs point: Kaitlyn Mathieu 25p (12 reb), Gillian Abshire 18p (14 reb / 5 as), Ivana Udovalieva 12p (8 as), Helle Kristiansen 10p, Okako Adika 9p, Reka Fejes 6p

Åbyhøjs point: Enna Pehadzic 19p, Bianca Morsøe 16p, Stephanie Mannemar 15p, Camilla Andersen 10p, Julie Høier 6p, Sophie Kjems-Krognos 3p, Caroline Wich 3p, Tanja Laursen 2p