Hård start for herrerne


Som ventet blev sæsonens første kamp en stor mundfuld for vores herrer i 1. Division. Nedrykkerne fra Copenhagen Wolfpack fik bevist, at de skal regnes med blandt de hold, som skal kæmpe om topplaceringerne og en mulig oprykning. Kampens resultat blev 102-59. Det er ikke første gang vi har problemer i sæsonens første kamp - og heller ikke første gang mod netop Wolfpack / BMS. Optakten til sæsonens første kamp var præget af, at flere spillere var væk på studietur. Nu bliver der forhåbentlig mere kontinuitet i træningen og arbejdet emd at udvikle de unge spillere kan fortsætte. Næste kamp for holdet er endnu en vanskelig udekamp mod Værløse i den kommende weekend.