Lemvig holder jul på toppen


Med en sejr på 71-67 over BMS sluttede Lemvig 2012 på bedst mulig vis. Man fik sin revanche over BMS, fik den 10. sejr i træk, og ligger alene på 1. pladsen i 1. Division ved julepausen for første gang nogensinde. Så der er i den grad grund til at nyde julepausen for holdet.

Kampen mod BMS blev som venter tæt og jævnbyrdig, som en topkamp skal være, men det var Lemvig, som i størstedelen af kampen havde en spinkel føring. Allerede i kampens første minutter blev det tydeligt, at der var en kamp i kampen. Den stod mellem de to holds store profiler, Dominick Reid fra Lemvig og Matthew Williams fra BMS. De to var skarpe lige fra start, og det blev til hele 35 point fra Dominick Reid i kampen, mens Matthew Williams nåede 29. De to spillere var også en væsentlig årsag til, at tempoet blev højt i kampen.

Det var sjældent at der var mere end 5 point forskel mellem holdene, men det var Lemvig, som havde føringen størstedelen af tiden. Efter de første 1 minutter var hjemmeholdet foran 20-17, og det var faktisk den periode, hvor der var størst pointmæssig forskel på holdene. I de øvrige tre perioder var der blot 1 point forskel på holdene, hvilket er med til at understrege jævnbyrdigheden.

Spillemæssigt kunne begge hold nok godt have fundet et højere niveau. I anden periode blev spillet meget hektisk og begge hold lavede flere turnovers. Det var tydeligt, at begge hold meget gerne ville vinde denne kamp, og ind i mellem blev spillet lidt for nervøst. Lemvig vinder også anden periode, og kan gå til pause foran 41-37.

I tredje periode får BMS bedre styr på spillet, og de overtaget så småt kontrollen med kampen. Langsomt æder de sig ind på Lemvig, og det lykkes at udligne til 49-49. Men Lemvig får styr på spillet igen, og slutter godt af, så de før sidste periode stadig er foran, 54-51.

BMS udligner dog hurtigt igen til stillingen 56-56, men Lemvig lader sig ikke ryste, og blandt andet to 3ere af Kalin Varbanov er med til at give Lemvig ny luft med en føring på 62-56. Det får BMS til at presse hjemmeholdet højt på banen, og det giver i første omgang udbytte, da BMS kommer på67-65 med tre minutter igen. Herefter ændrer stillingen sig dog ikke før 17 sekunder før tid, hvor Lemvig to gange sendes på straffelinjen og derfra kan afgøre kampen til 71-67.

Resultatet af kampen betyder, at Lemvig Basket nu er alene på 1. pladsen. Lige efter er BMS, Falcon og BK Amager. Falcon vandt i sidste runde over BK Amager, og fik dermed også deres revanche, og de er nu for alvor med i kampen om 1. pladsen igen. Holdene kan nu holde en velfortjent pause, og det bliver spændende at følge holdene i det nye år. Det kan få stor betydning, hvem der kommer bedst i gang efter pausen, så der er virkelig noget at glæde sig til.

Lemvgs point: Dominick Reid 35p, Søren Flæng 18p (11 reb), Mikkel Andersen 10p, Kalin Varbanov 6p, Ben Ireland 3p