Mere basket på tv og nettet


Det er efterhånden flere år siden tv-kanalen DK4 begyndte at dække basketball mere tæt med liveudsendelser fra kampe i Basketligaen og NBA. Siden starten er produktet blevet bedre og bedre, og har tiltrukket flere og flere seere. Fra denne sæson bliver dækningen af dansk basket på tv endnu bedre, når også den nye kanal, Kanal Sport, vil sende livekampe fra dansk basket på tv og nettet. Kanal Sport vil som DK4 vise kampe fra Basketligaen, men der bliver også plads til kampe fra Dameligaen og 1. Division Herrer. De første kampe skulle være sendt allerede for to uger siden, men tekniske vanskeligheder har udskudt præmieren. Nu skulle den første kamp dog klar, og det bliver opgøret mellem Aalborg Vikings og Hørsholm 79ers. Fremover vil der så være basket hver onsdag aften kl. 19.00 på Kanal Sport. Kampene kan følges på tv, af de som har Kanal Sport med i deres TV-pakke, men kampene kan også ses på internettet ved at gå ind på www.kanalsport.dk