Lemvig Basket i pokalfinalen


Med en sejr på 68-57 i returkampen mod Høbas er Lemvig Basket for første gang nogensinde i pokalfinalen. Efter en sikker sejr i den første semifinale var det ventet, at Lemvig ville tage pladsen, men nu er finalepladsen altså en realitet. Kampen i Høbas blev som ventet ikke nogen stor kamp af Lemvig. Høbas kom bedst fra start og førte 19-11 efter første periode. Lemvig kom bedre med i anden periode og kunne gå til halvleg med en spinkel føring på 28-29. I kampens sidste to perioder blev der aldrig for alvor spænding om kampens udfald, og Lemvig kunne køre sejren sikkert i hus.

Pokalfinalen skal spilles 13. januar i Forum Horsens. lemvig Basket håber, at mange vil tage med på turen og bakke pigerne op i den historiske kamp. Lemvig Basket vil om kort tid melde flere information ud om, hvordan man kan komme med. I første omgang arbejdes der med målet - "Hundrede til Horsens"!!