Tur til Tilburg


                                      

Så har U16 piger og U16 drenge været til stævne i Tilburg i Holland. Stævnet varede fra fredag d. 30/5 – søndag d. 1/6. Vi tog af sted fredag morgen kl. 6.00. vi kørte i minibusserne, og vi havde en rigtig hyggelig tur på vej derned. Vi var alle sammen me-get trætte, og sov meget af turen. Pigerne ankom ca. kl. 15.40. vi blev indkvarteret på et motel i Riel (en lille by uden for Tilburg) men motellet var mere en hestestald end et motel. Fredag aften spillede drengene deres første kamp, og vi fik aftensmad. Ma-den var generelt ikke hvad man er vant til, så det skulle vi alle sammen vende os til.

Det var meningen, at vi skulle sove kl. 22.00. men fordi der boede støjende hollandske drenge lige ved siden af os, var der ingen der kunne sove før midt på natten.

Vi stod tidligt op lørdag, og var klar til at spille vores turnering. Vi spillede vores før-ste kamp kl. 9.00. vi mødte hjemmeholdet Highfive. Vi tabte 32-13, vi var langt fra klar, men spillede en fin kamp. Vi spillede vores anden kamp kl. 11.00. hvor vi tabte 33-21, men det var et bedre hold end os, og de vandt med ca. 30 point til limfjords-cup så det var en fin forbedring. Efter frokost spillede vi vores tredje kamp kl. 13.00. vi tabte igen 34-10, vi spillede imod ældre piger der alle sammen var to hoveder højere end os. I dagens sidste kamp kl. 15.00. vandt vi 26-22- Vi spillede en fantastisk kamp, og vi var over lykkelige for vores resultat. Vi beviste at vi er et hold med vilje og ta-lent.

Efter aftensmaden var der mulighed for at se Hollands U16 drenge landshold spille en kamp. Vi så kampen, og i halvlegen var der præmieoverraskelse. Vi fik femte plad-sen/sidste pladsen, men vi blev kåret som turneringens mest fairplay team, og fik to præmier med hjem fra Tilburg.

Søndag spillede vi en træningskamp mod hjemmeholdet highfive. Vi var alle sammen opsatte på, at forbedre gårdagens resultat, og det gjorde vi også. Vi spillede en super god kamp, men vi tabte 28-23. Vi var tilfredse, eftersom vi gjorde det meget bedre end den første kamp, og highfives træner fortalte også vores træner, at vi havde forbedret os meget.

Vi kørte hjem kl. ca. 14.00. og var hjemme kl. 00.30. ca. alt i alt var den en super god, uforglemmelig, sjov, spændende og lærerig tur. Vi hyggede os sammen lige til det sid-ste. Da vi kom til Lemvig var vi alle sammen godt trætte, udmattede og ømme i krop-pen. Vi er alle sammen super glade for at turen er blevet mulig for os!