Finaleklar i 1. Division


Lemvig Basket fik brudt den onde cirkel mod Virum. Med en sejr på 78-83 i den tredje og afgørende semifinale er Lemvig klar til sin første finale i 1. Division Herrer nogensinde. Virum har i flere sæsoner været en vanskelig modstander for Lemvig - og stopklods i slutspillet, men med sejrene torsdag og lørdag kom revanchen. Nu venter Stevnsgade i finalerne. Den første kamp spilles i Nørrebrohallen tirsdag kl. 20.00. Kamp 2 spilles i Lemvig lørdag den 5. april kl. 16.00. En evt. kamp 3 skal spilles hos Stevnsgade tirsdag den 8. april kl. 19.00.