Lærerig kamp for U14/U16 Piger


Det sammensatte hold af spilere fra U14 og U16 piger spillede lørdag sæsonens første turneringskamp ude mod AGFs U14 Drenge. Det blev en kamp, hvor holdet lærte mange ting, som der nu kan arbejdes videre med i træningen. Kampen endte med et nederlag på 51-31 men de to hold var egentlig mere jævnbyrdige end resultatet antyder, men i perioder gik Lemvig i stå, og det var AGF effektive til at udnytte.

I kampens start var det Lemvig som havde et overtag. Flere gode angreb blev afsluttet med scoring eller straffe, som blev udnyttet effektivt. Lemvig fik i første periode opbygget et forspring. Eneste skønhedsplet var at for mange bolde blev smidt væk, men heldigvis unyttede hjemmeholdet ikke deres muligheder. Anden periode blev mere jævnbyrdig, men som tiden gik fik AGF mere og mere kontrol med kampen. Lemvig gik i stå angrebsmæssigt, og kom for tit bagefer i forsvaret. Ved halvleg havde AGF overtaget føringen, og den gav de ikke slip på igen. Tvært i mod udbyggede de føringen i anden halvleg, men afstanden var alligevel kun omkring 10 point før sidste perioden. I de sidste 10 minutter kæmpede Lemvig godt for at komme tilbage, men AGF havde skudt sig ind på kurven og udnyttede deres muligheder godt. Derfor kunne de til slut trække en sikker sejr i land.