Spændende Dameliga i vente


Dameligaen er ved at være klar til at byde på en ny sæson, og det ser ud til at blive en sæson med masser af spænding og underholdning. For første gang i mange år er der 10 hold i ligaen, og det er 10 hold, som alle har kvaliteter til at byde ind med underholdende basket uge efter uge, så der er god grund til at møde op i hallerne og følge med. De seneste år har været domineret af SISU, men der er sket store udskiftninger på mange hold, så meget tyder på, at flere vil tage udfordringen op med de forsvarende mestre.

Det er dog svært at komme uden om at SISU igen er blandt favoritterne til topplaceringerne. Men samme dominans som tidligere, vil man nok ikke komme til at se. Tabet af spillere som Ida TP, Marie Mallone, Iben Soltau, Trine Duelund og Signe Boye Knudsen vil koste både i det spillemæssige niveau og i truppens bredde. Tilgangen til holdet kommer først og fremmest fra klubbens egne talenter, og de skal nok gøre det godt med hjælp fra profiler som Kiki Lund, Tea Jørgensen og Camilla Blands. Men erstatte de rutinerede spillere, kan de naturligvis ikke. Ny amerikaner på holdet er Heidi Anton, som er en helt anden type end Marie Malone. Alt i alt vil det derfor nok blive et SISU-hold med en noget anderledes spillemæssig strategi end de seneste år. Det vil formentlig også give lidt større udsving i præstationer og resultater, men med nogle af de største danske profiler på holdet, skal det nok blive til en plads i toppen igen.

Falcon sluttede sidste sæson stærkt og sikrede sig sløvmedaljerne efter en sæson, hvor spillet i grundspillet ikke helt levede op til forventningerne, men i slutspillet gik spillet og heldet op i en højere enhed. Til den nye sæson har holdet fået tilgang af flere spændende spillere, og en ny træner, som vil bygge tingene op på sin egen måde. Man har sagt farvel til profiler som Jessica Fuller, Julie Abildgaard og Josefine Sørensen. Til gengæld er nye interessante navne som Iben Soltau, Julie Kongeskov, Berit Schelde og helt unge Sarah Mortensen kommet til. Det giver en spændende trup, som der helt automatisk vil blive stillet høje forventninger til. Godt nok bliver det et stort tab at miste Jessica Fuller, men bredden er styrket og med størstedelen af truppen intakt i forhold til sidste år, så har Falcon et godt udgangspunkt. Thomas Soltau har valgt at gå ind til sæsonen uden udlændinge, men mon ikke der kommer forstrækning, hvis der mangler tyngde inside, som ser ud til at blive holdets svageste punkt. Falcon har gode muligheder for at være med i kampen om medaljer igen, og det bliver spændende at følge holdet, som nu står lidt mere i skyggen af klubbens herrerhold.

Lemvig sluttede for andet år i træk med bronzemedaljer, og selvom man havde håbet på en finaleplads, så var bronzemedaljer og deltagelse i klubbens første pokalfinale et godkendt resultat. Der er sket mange ændringer i truppen på vestkysten siden medaljerne kom om halsen i foråret. Ny træner og stor udskiftning i truppen giver både styrker og udfordringer. Spillemæssigt vil der være flere muligheder i truppen med en større bredde. Men det vil tage tid at få spillet holdet sammen, så det kræver noget tålmodighed fra alle sider. Ikke mindst fordi der også er ny træner til holdet i form af Brianna Finch, som uden tvivl vil sætte sit præg på spillet. Så selvom der stadig er profiler på holdet som Emily Hatch, Ivana Udovalieva og Helle Kristiansen, så er det en ny start for holdet. Blandt de nye spillere vil det først og fremmest være Raven Berry, Tina Nesse, Rikke Meisner og unge Grace Gardner, man vil lægge mærke til, men den største forskel for Lemvig er måske, at der er blevet mere bredde i truppen. Derfor bør Lemvig også slutte i toppen af ligaen igen, men det kan godt være, der går lidt tid inden holdet finder stabiliteten i spillet og placeringen i tabellen.

Værløse havde en god sæson i 12/13 og 4. pladsen er den bedste placering til holdet i mange år. Efter en lang periode med placeringer i bunden af ligaen har klubben de seneste år høstet frugterne af flere års arbejde. Til den kommende sæson ser det dog ud til, at klubben skal igennem en genopbygning af holdet med en ny træner og flere nye spillere. Ny træner er portugisiske Eugenio Rodriques. Han skal arbejde med et hold, som har sagt farvel til flere spillere. Truppen ser stadig lidt smal ud, og de nye spillere består først og fremmest af unge spillere fra egne rækker samt amerikanske Devon Quattrochi. Flere spillere kan stadig støde til, men umiddelbart ser holdet ikke helt så stærkt ud som sidste år, og der skal nok findes lidt mere tålmodighed frem, end man er vant til. Holdet har dog stadig kvaliteter til at udfordre de fleste, men placeringen bliver nok lidt lavere end i sidste sæson.

Hørsholm 79ers vil nok ikke huske tilbage på sæsonen 12/13 med særlig stor glæde. Ganske vist sluttede man på 4. pladsen i grundspillet, men i Hørsholm er man vant til mere. Spillemæssigt gjorde holdet det ind i mellem godt, men stabiliteten manglede, og der kom for meget støj omkring holdet. Allerede inden sæsonen for alvor var startet, måtte man tage afsked med Emilie Hesseldal, som måtte prioritere sine collegemuligheder højere end ligaen, og efter jul blev der uro om holdets fremtid, da det stod klart, at Johan Enbom ikke fik lov til at fuldføre sin kontrakt. Hen over sommeren ser det så ud til, at Hørsholm igen har fået holdet på ret køl. Ny træner er Nemanja Jovanovic, som er hentet fra klubbens herrehold. Han har et hold, hvor der er sket mange udskiftninger i sommermånederne. Profilen Therese Deemand er stoppet sammen med enkelte andre. Til gengæld har Emilie Schirmer valgt klubben, efter hun er tilbage fra college. Desuden er serbiske Andrea Rankovic stødt til holdet sammen med flere unge talenter fra egne rækker. Der var også hentet amerikansk forstærkning til holdet, men en skade kort efter ankomsten sendte hende hjem, og det er uvist om en ny kommer til. Alt i alt ser holdet stærkere ud end i sidste sæson, men også i Hørsholm skal der formentlig en indkøringsfase til, inden holdet finder sammen spillemæssigt. Men en plads i den bedste halvdel bør det blive til – og måske endda deltagelse i kampene om medaljer.

BK Amager er nok et af de mest stabile hold i Dameligaen, når man ser på spillertrup og udvikling. Holdet har igen en god blanding af talent og rutine. Ena Viso er rejst til USA, men ellers er stammen stort set stadig den samme som i sidste sæson. Det betyder, at Catharina Palm igen skal gå forrest for et meget talentfuldt hold, som måske har en fordel i, at man kender hinanden bedre end de fleste hold. Todd Anthony står igen i spidsen for holdet som træner, og hans største bekymring er nok, at truppen stadig ser ud til at være plaget af skader. Til gengæld kan han glæde sig over, at der er hentet forstærkning i form af amerikanske Keyona Bryant, som skal tage kampen op i spillet under kurven. Hvis BK Amager kan finde mere spillemæssig stabilitet end i sidste sæson, så kan de godt forbedre deres 5. plads, men selvom truppen er en af de mest interessante i ligaen, så er det mest sandsynlige, at det igen bliver en plads i midterfeltet.

Sæsonen 12/13 var næsten identisk med sæson 11/12 for Åbyhøj. Det vil sige en sæson, hvor man ikke fik udnyttet holdets fulde potentiale og igen viste for store udsving i præstationerne. Nu skal Thomas Johansen som ny træner forsøge at bringe ny fremdrift i truppen, og mulighederne ser ud til at stå åbne for holdet. Der er ikke sket store udskiftninger i truppen, så holdet har på den konto en fordel frem for mange andre hold. Desuden råder Åbyhøj over nogle af de største talenter i dansk damebasket i form af Maria Jespersen, Julie Høier, Sofie TP og flere andre. Dertil kommer amerikanske Britt Harris, som formentlig kan byde på mere fysik, end de amerikanere Åbyhøj har hentet de seneste år. Selvom Åbyhøj kom ud af sidste sæson som nr. 7 i grundspillet, så er der grund til at have store forventninger til de grønne i den kommende sæson. De har gode muligheder for at bevæge sig op i den bedste halvdel, og de kan blive en farlig outsider i slutningen af sæsonen.

Horsens Pirates måtte gå tomhændet gennem sidste sæsons togter. Holdet fik ikke hentet en eneste sejr, men fik værdifulde erfaringer, som kan blive nyttige i de kommende måneder. Inden sommerferien var der stor usikkerhed om, hvor flere spillere ville bevæge sig hen, og om der overhovedet var pirater nok til at fortsætte tilværelsen i Dameligaen. Heldigvis lykkedes det at holde sammen på størstedelen af flokken, hvor tabet af Julie Ravn nok er det største. Men spillere som Rebecca Houmøller, Sarah Bersang, Eva Bonde og Emily White er stadig ombord, så fundamentet er der til at bygge på. Tilgang af Karina W. Pedersen fra Lemvig og Benedicte Houmøller har givet holdet lidt mere rutine og bredde, så den nye trænerduo, Sonny Madsen og Eric Vigansky har absolut noget at arbejde med. Men holdet vil nok stadig få det svært, og målsætningen må være beskeden, men fremgang i forhold til sidste sæson er bestemt muligt.

Virum er tilbage i Dameligaen efter nogle års fravær. Holdet vandt 1. Division efter en spændende finaleserie mod Stevnsgade, og klubben bydes nu velkommen tilbage med åbne arme. Holdet har de seneste år været gennem en genopbygningsfase, og i truppen er der ikke mange navne, som var med sidst klubben var i ligaen. En undtagelse er dog Ivana Kostic, som igen vil blive holdets styrmand, og hendes rutine vil få stor betydning i den kommende sæson. Rundt om sig har hun et ungt hold, som skal bruge sæsonen på at suge erfaringer til sig. Der er foreløbig ikke nogen yderligere udenlandsk forstærkning til holdet, men det kan jo komme. Virum bliver et frisk pust til ligaen, og selvom holdet måske ikke i første omgang placeres i den bedste halvdel, så er der masser af potentiale i holdet, som bliver spændende at følge.

Stevnsgade er det andet nye hold i Dameligaen, og her er der tale om et come back efter fleres års fravær på højeste niveau. Men det er en af dansk baskets mest traditionsrige klubber, som er tilbage, og der er bestemt forventninger til holdet fra start. I flere år har Stevnsgade været i toppen af 1. Division øst uden ønske om oprykning. Men et generationsskifte i truppen og opbakning fra klubben har skabt nye ambitioner, som nu skal udleves. Spillertruppen præges derfor naturligt nok af spillere, som også var med sidste sæson. Der er desuden hentet forstærkning i form af to amerikanske spillere samt flere danske spillere fra forskellige klubber i Københavnsområdet. Der er også ny mand på trænerbænken, og her finder man for alvor den rutine, man mangler på banen, for Mogens Tygesen er en af de mest erfarne danske trænere. Tilsammen giver det et spændende mix, som blandet med en enorm entusiasme fra klubben giver høje forventninger allerede fra start. En placering omkring midten af ligaen – måske endda lidt højere er ikke urealistisk, men de unge spillere skal selvfølgelig have lidt tid til at vende sig til ligaen.

Samlet set ser Dameligaen mere spændende ud end det har været tilfældet i mange år. Flere hold er kandidater til medaljerne, og det er nærmest umuligt at spå om, hvordan holdene placerer sig i forhold til hinanden. Det giver grund til at håbe på et generelt løft af niveauet i ligaen, øget underholdning og masser af spændende kampe, allerede fra første runde den 28. september.