Det blev Aalborg i pokalen


Det blev Aalborg Basket som kom op af hatten til Lemvig Basket i pokalturneringen for både damer og herrer. De to klubber skal i den kommende tid også mødes i træningskampe, så der bliver god mulighed for at se hinanden an. Herrernes kamp skal spilles inden den 4. oktober i Lemvig, mens damerne skal til Aalborg inden den 25. oktober. Det er en lidt blandet lodtrækning for Lemvig Basket. Damerne kan kun være tilfredse med at trække et hold fra 1. Division og dermed være favorit til at gå videre. Herrerne får derimod en vanskelig opgave mod ligaholdet for nordjylland, og der skal en rigtig god præstation til for at gå videre. Når tidspunktet for kampene er fastsat vil det fremgå her på siden.