Nanna Hansen fik klubpokalen


Ved årets sommerfest blev klubpokalen for Lemvig Basket traditionen tro uddelt. Pokal gives til en som har gjort en særlig indsats i Lemvig Basket, og som ikke er ked af at gå forrest, når der skal løses opgaver i klubbens hverdag. Heldigvis er der mange, som på den baggrund har gjort sig fortjent til pokalen. I år faldt valget på Nanna Hansen, som ud over at spille på klubbens damehold er aktiv som træner, tovholder omkring sociale aktiviteter og meget andet. Nanna er med sit gode humør med til at skabe en god stemning både på sit hold og i resten af klubben.